top of page

  Trine Green

Trine_edited.jpg

Min erfaring

Autoriseret Psykolog, uddannet Cand. Psych.

Jeg har læst psykologi på Syddansk Universitet årgang 2014. Jeg skrev bacheloropgave om tilknytning og smertehåndtering, og mit speciale handlede om motivation.

Privat bor jeg på Fyn med min kæreste og mine 3 børn på 1, 6 og 8 år.

Jeg fokuserer på balance, individuelle værdier, af-tabuisering af det svære i familielivet, og en ærlighed omkring dét at være menneske. Det er vigtigt for mig, at du oplever mig som samarbejdspartner, og at du føler dig godt tilpas og i kontrol under vores sessioner.

 

Tidligere har jeg bl.a. arbejdet i Odense Lokalpsykiatri i Udredningsteamet. Hvorfor differentialdiagnostik vil være en mulighed ved mig.

 

Min nyeste fratrådte stilling var på OUH i deres Arbejds- og Miljømedicinske Klinik. Derudover har jeg arbejdet med målrettet behandling af BED(tvangsoverspisning), ludomani og generel afhængighedsadfærd.

 

Jeg har særlig interesse i arbejdet med vaner, kortsigtede copingstrategier og angstlidelser.   

Jeg tilpasser valg af metode efter problemstillingerne og ud fra dine ønsker som klient. Jeg arbejder ofte ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang (CBT), med inddragelse af Acceptance & Commitment terapi (ACT). Jeg arbejder derudover også ud fra en psykodynamisk terapeutisk tilgang.

 

Jeg er specialiseret i behandling af ADHD  hos unge og voksne, ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme.

Jeg tilbyder screening og udredning af:

  • AD(H)D

  • Personlighedsforstyrrelser

  • Angst

  • Depression

  • BED

  • Ludomani

  • Bredt klinisk interview af generel væren (PSE)

 

Jeg praktiserer almenpsykologiske samtaler i emner som f.eks.:

  • Stress og udbrændthed

  • Motivation, selvværd og kompetence

  • BED(tvangsoverspisning) og anden afhængighedsadfærd, eks. ludomani og spil på nettet

  • Angst og depression

  • Hverdagen, familien og parforholdet

    • Parterapi

    • Familieterapi og rådgivning

  • Kriseudløsende livsfaser eks. skilsmisse, sygdom og eksistentielle overgange

  • Graviditet og efterfødsel. Støtte ved psykiske udfordringer i forbindelse med graviditet, fødsel og efterfødsel

  • Pårørende forløb til dig der er i relation til en person med psykisk lidelse, personlighedsforstyrrelse eller afhængighed

  • Undervisende samtaler om psykiatriske vanskeligheder som eks. AD(H)D, personlighedsforstyrrelser, depression, angst og BED

 

Jeg tilbyder undervisning og kurser for offentlige, - og private virksomheder.

  • Undervisningsoplæg

  • Kurser

  • Foredrag

bottom of page